Det gør Operation Startup ved dig!

Her kan du se, hvordan nogle af de tidligere deltagere oplever Operation Startup:


Operation Startup 07

"Det er et super forløb, hvor det sociale prioriteres højt. Det er hands-on, og det er 'ud i verden med dig!' Det gjorde, at jeg havde mod til at starte noget, jeg sikkert ikke ville have fået gang i alene ellers. Det er et af de bedste semestre, jeg har haft på hele mit studie."
Stine Heger

"Det er en gennemarbejdet mulighed for at arbejde praktisk og udogmatisk. Det er en befriende måde at bryde med nogle af de ting, som rigtigt mange studerende er trætte af ved det akademiske miljø, samtidigt med at det opretholder en faglighed, relevans og konsekvens." – Morten Ro Jørgensen

"1000 tak for et fantastisk semester! Det har gjort en forskel i mit liv. Føler at alle muligheder er åbne..." – Eva Ulstrup

"Man får mange gode konkrete redskaber, så man rent faktisk kan skabe noget selv! Det er super brugbart ikke kun hvis man skal starte virksomhed. Det er selvudvikling på højt plan!"
– Mai-Britt Haugaard Jeppesen

Operation Startup er broen mellem dit studie og virkeligheden, hvor du forener din viden med din interesse for så at finde ud af, hvordan du tjener penge på den kombination. På motorvejen ud af dit studie er Operation Startup dit første pit stop, hvor du kan finde ud af hvad dit bidrag til - og plads i erhvervslivet kan være." – Louise  Andreasen

Opdag at iværksætteri ikke er raketvidenskab på Operation Startup". – Margrethe Nobili
Christiansen

"Det mest personlige møde med undervisningen og dig selv, du vil opleve i din akademiske skoling!" – Ida Blomsterberg

"Det bedste ved kurset er, at man får lov til at afprøve idéer i praksis og samtidig kan bruge sin teroretiske baggrund som udgangspunkt." – Mette Mogensen

En fantastisk mulighed for at bruge dine færdigheder i en anden og meget mere fremtidsorienteret og praktisk sammenhæng. En mulighed for at "stå på egne ben" og arbejde intensivt med det, du brænder for sammen med andre passionerede mennesker fra mange forskellige studier. Og en mulighed for at møde undervisere fra den virkelige verden, som brænder for det, de fortæller om, og som selv har prøvet at starte op og har stået der, hvor du står i dag." – Gitte Klein

"Det er SÅ sjovt. Jeg føler mig bare 100 gange bedre klædt på til at komme ud i virkeligheden." – Lise Kloster Gram


Operation Startup 06

 

"Operation Startup er drømmekurset for enhver nystartet iværksætter. Man bliver med sikker hånd hjulet på vej til at starte op. Kurset giver én kompetencer til at kunne ‘handle’ sig ud af forskellige problemstillinger. Det er et meget praksisorienteret kursus – ens tanker og drømme om at starte virksomhed bliver en realitet." – Anne Basse.

 

"Jeg har fået et uddannelses- og arbejdsfokus, jeg vil kunne holde fast i resten af livet – jeg har fundet et omdrejningspunkt, der giver min uddannelse mening." – Simon Finne.

 

"Jeg var iværksætter før, nu og er det også i morgen – nu ved jeg hvorfor! Prøv det! Det stinker af innovation og tager din ildsjæl i pant" - René Mikkelsen.

 

"Det er et perfekt mix af læringsforum og konkret og virkelig forretningsudvikling og -drift" – Ole Isø Nielsen.

 

"Jeg har fået en enorm selvtillid, en tro på, og et bevis på, at jeg kan håndtere et utal af svære og kaotiske situationer og komme sikkert ud på den anden side. Både i forbindelse med virksomheden og i områder omhandlende helt andre ting." - Anne Basse.

 

"Du får det ud af kurset, som du selv bidrager med – og lidt til. Der er ikke noget, som serveres på et sølvfad. Hvad man ikke skal præstere i læsning og akademisk diskussion, skal man aflevere i engagement og ildhu!" – Jakob Wested.

 

"At lære om at sætte nye idéer i værk på et universitetsstudie må kræve nytænkende undervisning, og Operation Startup har vist, hvordan det skal gøres." – Niels Skovmand.