Operation Startup 08 – Stadig enkelte ledige pladser!

Vi gentager successen og kører Operation Startup for nu 3. gang i efterårssemesteret 2008 – har du lyst til at være med?? Der er stadig enkelte ledige pladser, så skynd dig at sende os din ansøgning – og senest inden mandag den 25. august 2008.
(Download ansøgningsskema her)

Du er også velkommen til at kontakte Marie Roloff Clausen på Katalyst:
mariec@hum.ku.dk / 60 39 04 31, hvis du har spørgsmål.


"Det er et super forløb, hvor det sociale prioriteres højt. Det er hands-on, og det er 'ud i verden med dig!' Det gjorde, at jeg havde mod til at starte noget, jeg sikkert ikke ville have fået gang i alene ellers. Det er et af de bedste semestre, jeg har haft på hele mit studie."
– Stine Heger, OpS 07


Se flere testimonials her

Ny uddannelse i kreativ forretningsudvikling

Operation Startup – kursus i kreativ forretningsudvikling, er et fuldtidsforløb for alle overbygningsstuderende med entreprenante drømme. Kurset har tidligere kørt med stor succes i 2006 og 2007.

Som studerende kommer du igennem hele processen fra idé til forretning på rekordtid (1 semester). Du kommer til at opleve hvor kort, der faktisk er fra idé til handling. I stedet for at bruge uger på at udarbejde perfekte forretningsplaner, så går vi ud og tager action på vores forretningsidé med det samme. På den måde har du muligheden for at få en virksomhed eller et projekt op at køre på et semester. Kursusformen er en blanding af workshops, inspirationsoplæg, teamwork og sparring med involvering af en række erfarne iværksættere og erhvervsfolk. Kurset foregår på KUA.

Operation Startup giver 30 ECTS.

Download studieordningen her (OBS! Den godkendte version er på vej fra KU)


Forløbet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Universitets Humanistiske Fakultet og Startup Company.


Ring og hør mere
Marie Roloff Clausen, Katalyst:
M: mariec@hum.ku.dk
T: 60 39 04 31